Om mig

Skulptør


Jeg er en klassisk figurativ skulptør, som også bruger kontemporere elementer i mine værker. Mit fokus er mennesket, kroppen, ansigtet og mødet med mine skulpturer. 


Jeg har arbejdet med skulpturer i 13 år. Først i stor skala, men sidenhen i mindre skala, primært med hænder og ansigter. Jeg arbejder primært i ler, men arbejder også på at udvide med andre materialer. Ved siden af mit virke som skulptør er jeg ved at uddanne mig til psykolog. 


Jeg er inspireret af klassiske græske og romerske skulpturer. Desuden finder jeg meget inspiration i moderne figurative skulptører som Auguste Rodin, men også i en række nulevende kunstnere. Især de nulevende kunstnere drager mig mod abstraktioner og kontemporere indgreb. 


Jeg sælger både serieproducerede skulpturer, unikke værker og laver bestillingsarbejder. Jeg laver desuden workshops, hvor vi sammen kan finde på noget, der passer dit/jeres behov. Se mit portforlio og skriv til endelig mig, hvis du har spørgsmål. 

Lad os gøre drømme til virkelighed

Muligheder


Hvis du ønsker dig et af mine værker, eller har en idé til noget du gerne vil have lavet, eller kunne tænke dig en workshop på din arbejdsplads, din forening eller skole, så ræk ud. Jeg tilbyder følgende, men er altid åben for at presse grænserne for min kunstneriske virksomhed.

Køb skulpturer


Jeg har løbende masker på lager. Både nyere og ældre modeller. Jeg sælger både unikke og serieproducerede masker. Det kan heller ikke afvises, at der kommer andre skulpturer på webshoppen. Følg med på instagram eller browse igennem min bewshop her på hjemmesiden. Følg linket her

Bestil skulpturer


Jeg laver både portrætter og andre skulpturer på bestilling. Det er kun fantasien som sætter grænsen. Jeg har f.eks. lavet et meget stort øre til at hænge på væggen og har mange idéer til reliffer på butiksfaceder. Se mere om muligheden for at få skræddersyet en skulptur her.

Bestil en workshop


Jeg skræddersyer gerne en workshop til dit/jeres behov. Skriv til mig, så finder vi på noget sammen. Et eksempel på en workshop jeg før har lavet er en maske-workshop, hvor vi laver teatermasker i gipsgaze. Et eksempel på en anden mulighed kunne være at lave afstøbninger, f.eks. af deltagernes ansigter i ler. Hvis du vil have mig ud som underviser på din skole, er det også en mulighed. Skriv til mig her.